Vi starter med dine helbredsoplysninger.
Når du kommer i klinikken, så starter jeg med at komme bedøvelsescreme på dine bryn. Dette gøres for at mindske følsomheden, når behandlingen udføres.
Imens cremen virker, bedes du udfylde et spørgeskema om dit helbred, som afgør om du kan få lavet behandlingen. For at sikre, at du er i stand til at få udført behandlingen, kan du med fordel læse helbredskriterierne inden du bestiller en tid. Dem kan du læse under ”Helbredsoplysninger”.
Når du har udfyldt spørgeskemaet, snakker vi om dine ønsker i forhold til form og snit. Herefter vil jeg udarbejde en optegning med en special blyant direkte på din hud – vi bliver ved med at finjustere optegningen, ned til mindste detalje, indtil du er tilfreds.
Ud fra din underliggende hudtone og ønsker om farveintensitet, vælger vi i fællesskab hvilket farvepigment behandlingen skal udføres med. Når du er tilfreds med optegningen, form og farve, så starter vi behandlingen
Aftercare behandling
Efter endt behandling gennemgår vi nøje forholdsreglerne for Aftercare, som skal udføres hjemme. I Aftercare behandlingen skal der bruges en beskyttende serum, som du får udleveret sammen med en flyer, hvor du kan læse mere omkring Aftercare samt de forholdsregler, som du skal være opmærksom på.
Har du brug for at snakke inden behandlingen?
Hvis du ønsker information om permanente bryn inden du beslutter dig – så kan du GRATIS booke en konsultation hos mig. Jeg vil fortælle dig om behandlingen og hvilket resultat du kan forvente.
Du kan booke tid til konsultationen i bookingsystemet, ved at gå ind i bookingsystemet og vælge ”Permanente bryn” og her vælger du: ”Konsultation”.
Hvis du vælger at få lavet permanente bryn, så er det vigtigt, at du læser nedenstående 3 sider, da det har betydning for behandlingen både før og efter.